Sprogkontoret

Kurser i kommunikation

Den grønne retskrivningsordbog

Af Sprogkontoret, den

Nu også en digital ordbog

Den sidste retskrivningsordbog, vi har fået i papirform, er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, fra 2012. Den gælder stadig, men nu findes ordbogen også digitalt som webappen RO+ til pc, tablet og smartphone. Den digitale udgave bliver opdateret på følgende måde:

  1. Der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året.
  2. Der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler.
  3. Der tilføjes eksempler eller lignende i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.

Via RO+ får du adgang til en udvidet version af Retskrivningsordbogen fra 2012. Dansk Sprognævn kalder den Retskrivningsordbogen Plus eller RO+, fordi den giver flere muligheder end ordbogen på www.dsn.dk.

Ændrer Dansk Sprognævn på stavning af ordene?

Dansk Sprognævn laver ikke om på de eksisterende stavemåder, når de løbende opdaterer den elektroniske ordbog. Der går i reglen mindst 10 år mellem sådanne retskrivningsændringer, så næste gang bliver tidligst i 2022. Derfor bliver der ikke ændret i retskrivningen, så der er altså ingen ændringer i:

  1. staveformer
  2. bøjningsformer
  3. sammensætningsformer
  4. retskrivningsreglerne.

Alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen bliver opdateret, så slår man op i ordbogen på fx sproget.dk, Ordbogen.com eller i RO+, finder man nøjagtig de samme oplysninger som i

Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.

Et kort tilbageblik om retskrivningsordbogens historie

Helt tilbage i 1872 fik vi den første officielle retskrivningsordbog, nemlig Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog. Som noget nyt blev Grundtvigs ordbog anbefalet af kulturminister C. Hall (datidens kirkeminister) som rettesnor for hele det offentlige skolevæsen.

Herefter har vi med jævne mellemrum justeret retskrivningen, så den passer til sproget i den tid, den skal bruges. Der har gennem årene været både store og små justeringer.

Dobbelt A vs Å

1948: bolle-å og navneord med småt

De største ændringer er til dato dem, der blev indført i forbindelse med retskrivningsreformen i 1948. Ved denne retskrivningsreform ændrede man tre ting:

  1. Navneord (substantiver) skrives nu med små bogstaver, fx blev Hus til hus.
  2. Bogstavet å blev indført i stedet for aa, fx blev laane til låne.
  3. Stumt -d i fx udsagnsordene kunde, skulde og vilde blev fjernet. Nu skulle man skrive kunne, skulle og ville.

Disse tre ændringer gjaldt allerede fra 1948 – de kom dog først med i den næste officielle retskrivningsordbog i 1955.

Dansk Sprognævns rolle

Retskrivningsordbogen fra 1955 var den første, der blev udgivet af Dansk Sprognævn. Det var dog ikke Sprognævnet selv, der havde skrevet ordbogen. Den lå stort set færdig og trykklar, da Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955.

Den første retskrivningsordbog, som helt og holdent var Dansk Sprognævns arbejde, var den fra 1986. Siden har der været løbende justeringer i 1996, 2001, 2005 og igen i 2012.

Loven siger …

I Retskrivningsloven fra 1997 blev det besluttet, at hele det officielle Danmark skal følge Sprognævnets retskrivning. Det vil sige kommuner, ministerier, (offentlige) skoler, universiteter, osv.

Løbende opdatering af Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er siden 2014 blevet opdateret hvert år. På Dansk Sprognævns hjemmeside www.dsn.dk finder du lister over opdateringerne med nye ord, historien bag opdateringerne m.m.

(Kilde: www.dsn.dk)


Læs flere blogindlæg