Hvad man må skrive på dansk?

af | 9. juli 2020

Hvem bestemmer egentlig over det danske sprog?

I Danmark har vi en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, der hedder Dansk Sprognævn, og dette nævn blev oprettet i 1950’erne. En af Dansk Sprognævns vigtigste funktioner er at definere og formidle sprogregler. Nævnets medlemmer består af repræsentanter fra forskellige institutioner, der alle arbejder med sprog.

I Dansk Sprognævn er der fx repræsentanter fra Undervisnings-, Stats- og Justitsministeriet, fra radio, tv og universiteter. Her sidder også forfattere, journalister og skuespillere. Dansk Sprognævns arbejde består i at registrere, analysere og beskrive det danske sprog. På grundlag af alle deres observationer skriver de så Retskrivningsordbogen.

Er det Retskrivningsordbogen, som bestemmer, hvad man må skrive på dansk?

Når der kommer nye ord eller nye former af ord i RO+, er det derfor ikke noget, som Dansk Sprognævn selv har fundet på. Det har vi alle sammen, kan man faktisk sige, da Dansk Sprognævn blot registrerer og nedskriver forandringer i det danske sprog.

Hos Dansk Sprognævn finder man i dag et ordkartotek med ikke mindre end 275.000 forskellige ord. Ordkartoteket er en slags levende ordbog, der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950’erne. Kartoteket giver således et billede af, hvilke ord der bliver brugt på dansk, uden at der bliver taget stilling til, om det enkelte ord er godt eller dårligt.

Hvilke regler gælder for dansk – hvem bestemmer det?

Dansk Sprognævn har også beskrevet reglerne for det skrevne danske sprog på RO+. Her er fx afsnit om tegnsætning – altså komma, punktum, kolon osv. Der er desuden et afsnit om reglerne, for hvornår man skriver visse udtryk i ét ord, mens andre skal skrives i to ord, og om hvornår man skal benytte store og små bogstaver med mere.

Man kan populært sagt kalde alle disse sprogregler for færdselsreglerne for det danske sprog. Ligesom det er vældigt fornuftigt, at vi er enige om, i hvilken side af vejen vi kører, og hvem der skal holde tilbage for hvem, er det også fornuftigt, at vi har regler for vores måde at skrive på. Ellers var det ikke sikkert, at vi kunne læse og forstå hinandens tekster.

Afsnittet bag i Retskrivningsordbogen er dog skrevet sådan, at det for mange er ganske svært at læse og forstå; det kræver blandt andet, at man kender de grammatiske betegnelser på latin.

Skal det offentlige følge nogle sproglige anvisninger?

Alle skoler og hele den offentlige administration (ansatte ved stat, regioner og kommuner) er forpligtiget til at følge anvisningerne på RO+ for det danske sprog: stavning, bøjning og dannelse af ord. Der er sågar kommet en lov om dansk retskrivning (nr. 332 af 14. maj, 1997), der siger, at man skal følge de regler for dansk sprog, som Dansk Sprognævn har fastsat. Det er naturligvis også almindeligt, at man følger de samme regler i private virksomheder, selvom man ikke har en lov, der siger at man skal!

Den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen i bogform kom i 2012. Og i dag findes den online som roplus.dk. Der kommer hele tiden opdateringer, så brug kun onlineversionen i dag, hvis du vil være sikker på at skrive korrekt.

Nye og gamle udgaver af Retskrivningsordbogen

De ældre udgaver af Retskrivningsordbogen kan være interessante at have til sammenligning. Ved at sammenligne forskellige ord i de forskellige ordbøger fra forskelligt årstal kan man fx se, hvordan visse ord har forandret stavemåde, og hvornår forskellige nye ord er kommet til. Men det er vigtigt, at du i dag benytter den elektroniske ordbog for det danske sprog RO+/Roplus.dk

Læs også: Webinar eller onlineundervisning – her er nogle tips og tricks

Hedder det ligge eller lægge?

Hedder det ligge eller lægge?

Ligge eller lægge? Dette er egentlig ret nemt, men også en af de mest hyppige fejl, vi ser på dansk. Her får du huskereglerne, som gør, at du aldrig mere vil være i tvivl om, hvorvidt du skal skrive ligge eller lægge.

læs mere
Navneord – et eller to ord?

Navneord – et eller to ord?

Forresten eller for resten? Kommunalvalg eller kommunal valg? Hvad med elevuddannelse, produktchef og kaffeautomat? Bliv meget klogere på sammensatte navneord her.

læs mere
Politisk korrekt sprog

Politisk korrekt sprog

Negeren i Elefantens Vuggevise fra 1947 blev brugt som rangle, men blev senere skiftet ud med en kokosnød. Indtil omkring 1970’erne var der ikke noget galt i at bruge betegnelsen neger om folk herhjemme, der havde en afrikansk baggrund. Men tiderne og sproget skifter.

læs mere
Sin eller hans?

Sin eller hans?

Vi har altid haft svært ved i dansk at bruge stedordene sin, hans, hendes, dens og dets korrekt, og det medfører ofte diskussioner. Hvad betyder denne sætning egentlig “Søren pudsede skærmen på hans computer” – er det Sørens computer eller en anden persons?

læs mere
Skabelon til referat

Skabelon til referat

På mange større arbejdspladser har man en skabelon, medarbejderne kan bruge, når de skal skrive referater. Men hvis det ikke findes – hvad gør du så?

læs mere
Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

Kursus i kommunikation – lær at skrive bedre

En ting er sikkert – alle kan blive bedre til at formulere sig og kommunikere skriftligt. Her får du til at starte med 10 råd, som gør dig bedre til skriftlig kommunikation, og på vores kurser får du endnu flere fif.

læs mere