Sprogkontoret

Kurser i kommunikation

Faglig formidling – gør det enkelt

Faglig formidling – gør det enkelt

Hvordan skriver du som specialist til ikke-fagfolk?

Det er ofte en udfordring at formidle fagsprog på en forståelig måde. Direktøren læser kun konklusionen, modsat specialisten, der gerne vil have alle detaljerne med. Det kræver træning at tilpasse sin faglige viden til forskellige målgrupper. På dette heldagskursus bliver du klædt på til at formidle dit faglige stof på en enkel, men alligevel professionel måde – ved hjælp af tankevækkende øvelser og sjove eksempler.

Indhold:

  • Skær dit oplæg ind til benet.
  • Vær konkret – ikke abstrakt.
  • Gør dit fagsprog enkelt og let at forstå.
  • Hvad har din læser behov for at vide – hvad har du behov for at fortælle?
  • Skriv levende, brug gerne eksempler og illustrationer.
  • Skriv fejlfrit – en professionel tekst har nul fejl.

Form: Kurset veksler mellem korte oplæg, diskussion og små øvelser.

Undervisere: Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen fra Sprogkontoret. Begge er cand.mag.er og holder formidlingskurser i offentlige og private virksomheder. Forfattere til kommunikationshåndbogen Skriv og bliv læst fra Forlaget Frydenlund, 2017, 5. udgave.

Tilmelding

Send en besked via vores kontaktformular for at høre nærmere om det praktiske og priser. Vi glæder os til at høre fra dig.





Dit navn

Din e-mail

Emne

Besked