Sprogkontoret

Kurser i kommunikation

Fokus på det danske sprog

Har du styr på dine kommaer, og er grammatikken i orden?

Vidste du, at vi i 2017 fik 60 nye opslagsord? Fx paraatlet, chatrum og kommentariat. I 2012 fik vi den sidste Retskrivningsordbog i bogform; den er forældet i dag, hvor nye ord kun findes online.

På kurset får du et indblik i, hvad der er rigtigt og forkert dansk. Skriver man fx indenfor eller inden for, selvom eller selv om? Hvordan er det gået med ord som majonæse og resurse? Og er det nu tilladt at skrive gymnasie og akvarie?

Klart og korrekt sprog er en dyd. Du ved, at ærgerlige stavefejl og grammatiske fejl forstyrrer og fjerner fokus fra budskabet. Men sproget ændrer sig hele tiden. Bliv derfor opdateret på grammatik- og retskrivningsreglerne, og undgå de typiske sprogfejl.

  • Bliv fortrolig med de nye stavemåder.
  • Få et overblik over, hvad der tilladt og ikke tilladt i dag.
  • Undgå at falde i kommafælderne, og bliv ført ajour med kommareglerne.
  • Test dig selv – har du helt styr på stavemåder og kommaregler?

Form: Kurset veksler mellem korte oplæg og små øvelser.

Målgruppe: Alle ansatte på arbejdspladsen, der ønsker at blive opdateret og få ny inspiration.

Længde: En halv eller en hel dag. Kurset holder vi hos jer.