Sprogkontoret

Kurser i kommunikation

Omtale – udtalelser om vores kurser

“Officeklubben, den faglige HK-klub for administrative medarbejdere på Novo Nordisk havde i april fornøjelsen af SPROGKONTORET, der leverede et heldagskursus i ”Referat- og notatteknik på computer”, absolut forbilledligt.

Ellen og Susanne er professionelle, sympatiske og har en unik tilgang til undervisning. De formidler tungt stof, på den bedste tænkelige måde – de underviser ikke på rutinen, men sørger for, at alle får mulighed for at byde ind med egne eksempler og gentagne udfordringer. Især vekselvirkningen mellem teori, små prøver, sjove udfordringer og lidt sund konkurrence gør, at læringen bliver forankret.

Kurset fik højeste score blandt deltagerne, og som arrangører var vi mere end tilfredse. ”

Marianne Harboe-Larsen & Tonni Nielsen, tillidsrepræsentanter, Novo Nordisk A/S

“I GRENKELEASING ApS er vi meget glade for at bruge Sprogkontoret til korrekturlæsning. Samarbejdet fungerer optimalt. Sprogkontoret leverer altid hurtig og professionel korrektur. De får vores varmeste anbefalinger.”

Sascha Hildebrandt, Marketingchef

“Supergode undervisere – fagligt dygtige med masser af humor. Virkeligt gennemtænkt materiale, og de kunne svare på alle spørgsmål, der blev stillet.”

Deltager fra Hvidovre Kommune

“Det har været en fornøjelse at blive undervist af Ellen og Susanne i det kringlede danske sprog. De formidlede det på en humoristisk og indlevende måde, og det var skønt at opleve deres engagement og store viden. 2 undervisere var rigtig fint – og de supplerede hinanden på bedste vis.”

Deltager fra Guldfeldt – tømrer/snedker

“Det var en super god oplevelse. Sprogkontoret var virkelig gode formidlere – de gjorde det meget vedrørende og levende. Tak for et godt arrangement.”

“Rigtig godt, lærerigt og underholdende indlæg.”

Deltagere fra firmaet e-nettet om et internt gå-hjem-arrangement om at skrive referater og e-mails

“Tak for godt samarbejde. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer, og jeg har gennem hele forløbet sat stor pris på jeres altid effektive facon. I har ydet en stor indsats for at optimere vores brug af tekniske begreber og termer, så vores interne retskrivningsordbog i dag er solid og velfunderet.”

Chefredaktør Klaus Nygaard, Digital FOTO Bonnier Publications A/S

“Vi havde stor glæde af Ellen og Susannes indlæg på vores årlige medarbejderseminar, hvor de på en god måde fik sat fokus på vores sprog i e-mails. E-mails er en meget stor del af vores hverdag, og indlæggene har givet anledning til gode drøftelser på kontoret om, hvordan vi bruger de elektroniske medier. Vi har fået et kvalitetsløft og er blevet endnu bedre til at udtrykke os i e-mails.

Susanne og Ellen har en god måde at fremstille de sproglige finurligheder på, som både giver anledning til eftertanke og smil på læben.”

Partner & Advokat, Henrik Higham Schlüter - Codex Advokater

”Vi har i flere år samarbejdet med Susanne og Ellen fra Sprogkontoret. Vi oplever hver gang, at pigerne er yderst velforberedte, engagerede og så formidler de stoffet på en spændende måde. Når vi evaluerer de enkelte kurser blandt medarbejderne, er der hver gang ønsker om, enten at komme på opfølgningskurser eller helt nye kurser med Susanne og Ellen. Samarbejdet med Sprogkontoret vil derfor fortsætte i fremtiden, da de går til sagen med stor professionalisme og entusiasme og har stor forståelse for vores virksomhed og behov.”

Rikke Freund Thinggaard, Dahl Advokatfirma - Administration

“Kurserne indeholder en generel indføring i notat- og referatteknik, en række rollespil, hvor kursisterne trænes i at skrive referater og endelig en gennemgang af en lang række sproglige emner med fokus på at skrive gode og sprogligt korrekte referater. Ellen og Susanne har allerede fra det første kursus haft en god fornemmelse for, hvad der var relevant for målgruppen. Endvidere tager de hensyn til deltagernes særlige behov og tilpasser undervisningen hertil. Dette indebærer, at alle, uanset individuelle forudsætninger, får stort udbytte af undervisningen.”

Pia Petersen, dommer ved Københavns Byret

“Retten på Frederiksberg afholdt et heldagskursus for jurister og kontormedarbejdere i Effektiv kommunikation på skrift. Ca. 20 medarbejdere, herunder undertegnede, deltog i kurset.

Undervisningen blev forestået af sprogkonsulenterne Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen.

Samtlige deltagere i kurset har efterfølgende kun givet – meget – positive tilbagemeldinger. Kurset afvikledes i en munter og meget pædagogisk form, som tryllebandt deltagerne, hele dagen. Det var virkelig en fornøjelse og meget udbytterigt at deltage.

Jeg kan kun derfor varmt anbefale kurset til andre virksomheder, der står i en situation, hvor man ønsker at forbedre sin kommunikation. Og hvem gør ikke det? ”

Torben Goldin, retspræsident, Retten på Frederiksberg

”Ellen og Susanne er to sprudlende og humoristiske undervisere, som lærer os dansk på en sjov måde. Helt klart et kursus, jeg vil anbefale.”

Stine Andersen - kursist

”Vidende, morsom og indlevende undervisning.”

Tonny Soltau - kursist

”Super med to undervisere. De kender hinanden godt og spiller godt sammen. God blanding mellem praksis og teori.”

Johnny Stampe - kursist

”Underviserne genererer god stemning i undervisningslokalet og har selv en stor faglig viden”

Sidse Larsen - kursist

”Alle deltagere har været meget glade for de to undervisningsdage og har fundet, at indholdet af undervisningen har været brugbar i hverdagen. Dette skyldes ikke mindst, at underviserne var i stand til at tilpasse undervisningen til deltagernes spørgsmål.
At der løbende skiftes mellem de to undervisere, og at de på bedste vis supplerer hinanden giver en dynamik i undervisningen, som er medvirkende til at bevare koncentrationen hos deltagerne.”

Advokat Marianne Krogh Bremer - Jonquières & Jensen Advokater

Tak for en fantastisk dag.

Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger.

Alle de gode råd, som I gennemgik, var lige, hvad vi havde brug for. Og det har helt sikkert sat en del tanker i gang. Det gjorde det i hvert fald hos mig.

Vivian Andersen - Min A-kasse

Sprogkontoret har gennem en årrække afholdt kurser i sproglig formidling for Hvidovre Kommunes ansatte. Senest har kommunens korps af webredaktører, i forbindelse med et hjemmesideprojekt,  fået yderst kompetent undervisning i formidling på nettet.

Jennie Bjerregård Jensen – webkonsulent i Hvidovre Kommune

Til HK Hovedstadens kurser for medlemmerne:
Sprogkontoret har i flere år undervist på programsatte kurser for medlemmer i HK Hovedstaden i 3 forskellige kurser – Skriv og bliv læst – Notat- og referatteknik – Skriv bedre e-mails.

Senest har Sprogkontoret med stor succes gennemført en kursusrække for HK Ungdoms medlemmer i at ”skrive sin afsluttende fagprøve”.

Efter udsagn fra kursusdeltagere har Sprogkontoret med sin undervisning vist et utroligt stort engagement, er fantastisk kompetente og har med sin energi og indlevelse givet kursusdeltagerne et fagligt godt kursus, en masse brugbar viden, et professionelt kursusmateriale sammen med en god kursusoplevelse.

Til lukkede virksomhedskurser:
Sprogkontoret har tilpasset og gennemført kurser for virksomheder i de emner, som har været efterspurgt. Sprogkontoret har relateret sin undervisning og undervisningsmateriale til de forskellige målgruppers dagligdag i jobbet, hvilket er lykkedes rigtigt godt.

Vi har altid kunne regne med Sprogkontoret, både hvad angår undervisningen i HK og for de udvalgte målgrupper, hvilket er en egenskab vi sætter meget højt.

HK Hovedstadens Kursusafdeling - Henning Jørgensen – uddannelseskonsulent / vejleder