Sprogkontoret

Kurser i kommunikation

Skrivekurser – for dig som vil lære at skrive godt!

 

Kom med på skrivekursus – bliv bedre og mere effektiv til at skrive tekst

Skriver du klart og præcist? Er du god til at formidle? Hvis en tekst er skrevet i et godt sprog, er den nemmere at forstå og behageligere at læse. I Sprogkontoret holder vi mange forskellige skrivekurser. Kurser der gør dig til en bedre formidler. Vores skrivekurser afholdes oftest i København, men vi har også afholdt skrivekurser og kurser i skriftlig formidling.

Hvem er Sprogkontoret?

Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen fra Sprogkontoret. Begge er cand.mag.er og holder formidlingskurser i offentlige og private virksomheder. Forfattere til kommunikationshåndbogen Skriv og bliv læst fra Forlaget Frydenlund, 2017, 5. udgave.

På skriverkurserne får du et indblik i, hvordan du skal skrive til din modtager. Hvis modtageren misforstår dig, er det ofte, fordi du ikke har formuleret dig klart og præcist. Nu har du mulighed for at få nye og bedre skrivevaner, du får undervisning som gør dig mere effektiv som afsender, og som samtidig gør det sjovere at skrive. De fleste mennesker i dag skal læse meget information på jobbet, så din tekst kommer ofte til at konkurrere med mange andre tekster. Endnu en god grund til at deltage på et skrivekursus – nogle kalder det også for et seminar eller skriveseminar.

Grunddelen i vores skrivekurser er de ti råd om godt sprog

Hvert enkelt råd sætter fokus på et område, som du skal være opmærksom på, når du skriver. På skrivekurserne gennemgår vi rådene med eksempler, diskussioner og mange små øvelser. De 10 råd lyder sådan:

  1. Vis, at din tekst er personlig. 
  2. Gør dig forståelig.
  3. Vær præcis.
  4. Vær konkret.
  5. Del informationerne op.
  6. Skriv mundtligt.
  7. Skriv sammenhængende.
  8. Skriv levende og kreativt.
  9. Gør teksten overskuelig.
  10. Undgå fejl.

Vores kurser veksler som sagt altid mellem korte oplæg, diskussion og små øvelser. På dem måde får du testet dig selv undervejs og finder med det samme ud af på kurset, hvor god du er til at formidle.

Alle, der til daglig skriver tekster, fx e-mails og breve og tekster til hjemmesider, kan deltage og få ny inspiration på vores kurser. Skriverkurserne varer typisk en halv til en hel dag, og vi holder kurserne på din arbejdsplads. Vi tager meget gerne udgangspunkt i jeres egne tekster. På måde bliver skrivekurserne så målrettet og relevant for dig som muligt. Skriveundervisningen skal fungere som en god og praktisk hjælp i dit daglige skrivearbejde.

Disse kurser er derfor til dig, der gerne vil følge med og være opdateret på, hvordan du skriver i dag. Til dig, der ønsker at blive en god eller endnu bedre formidler, så dine tekster bliver læst. 

Teksteksempler fra vores skrivekurser – sådan kan du forbedre din tekst

       (Fra en jobannonce til ansøgere)

  • Der kvitteres for modtagelse af ansøgning med fremsendelse af bekræftelse for modtagelse af ansøgning samt tidsplan.  
  • Vores omskrivning: Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi en mail med en bekræftelse og en tidsplan til dig.

      (Fra en kommune til borgerne)

  • De i kommunen bosiddende personer har stemmeret til kommunalvalget.
  • Vores omskrivning: Kommunens borgere har stemmeret til kommunalvalget.

       (Fra et kundebrev til et forsikringsselskab)

  • Hun begyndte at stoppe bilen, lige da hun fik øje på bussen, men det var glat, og pludselig gled den.
  • Vores omskrivning: Hun begyndte at stoppe bilen, lige da hun fik øje på bussen. Men det var glat, og pludselig gled bilen/bussen?

Endnu flere kurser fra Sprogkontoret

  • Faglig formidling – gør det enkelt
  • Skriv og bliv læst – et kursus i skriftlig formidling
  • Lynkursus – er du klar til 2021?
  • Skriv effektive notater og referater – det kan sagtens være sjovt!
  • Skriv til skærmen – det digitale Danmark
  • Fokus på det danske sprog

Se alle Sprogkontorets kurser her